De ungarske regeringspartier anført af premierminister Viktor Orbán står til lille fremgang ved søndagens valg til Europa-Parlamentet, viser måling.
Målingen, der er foretaget af instituttet Nezopont, giver regeringskoalitionen med Fidesz og kristendemokraterne KDNP 56 procent af stemmerne.
Det er knap fem procentpoint mere end ved valget i 2014.
Målingen er foretaget søndag, og et første delvist resultat fra Ungarn ventes klokken 23.15.
Fidesz er suspenderet fra EU-Parlamentets største politiske gruppe, konservative EPP, som følger udviklingen i det ungarske regeringsparti tæt.
Det konservative parti har nedsat et udvalg til at administrere den opgave.
EPP besluttede på et møde tidligere på året at suspendere Ungarn.
Blandt årsagerne var, at Ungarns regering har ført en kampagne med "fake news" mod EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og det har skadet EPP's omdømme.
Medlemmerne af EPP har desuden understreget, at Fidesz skal understøtte ytringsfrihed og retten til fri uddannelse.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.