Et hold kemiske eksperter er blevet fløjet til den russiske by Omsk, efter at der onsdag faldet noget så usædvanligt som orange sne i et område på over 1.500 kvadratkilometer, oplyser BBC. Områdets størrelse svarer rundt regnet til Lolland-Falster.
»Ind til videre kan vi ikke forklare, hvad der har farvet sneen. Den er olieagtig og har en rådden lugt. Vi venter på resultaterne fra en grundig analyse,« siger miljøanklager i Omsk Anton German til bureauet Itar-Tass.
Det russiske militær har allerede lavet analyser af sneen, og disse viser blandt andet, at der er en meget høj mængde af jern.
Beboerene i det ramte område er blevet rådet til ikke at smelte sneen for at bruge den som drikkevand til hverken dyr eller mennesker.