Hvem kunne ikke tænke sig at lave deres egen Coca-Cola? Opskriften på den søde brune drik er omgærdet af mystik, men en hjemmeside hævder nu at være kommet i besiddelse af den hemmelige opskrift.
Ifølge epn.dk så skulle hjemmesiden for det amerikanske radioprogram, This American Life, have fundet en liste på et gammelt fotografi, som angiveligt skulle være den hemmelige opskrift.
Det er noget af en bedrift, for opskriften på Coca-Cola siges at være så hemmelig, at den opbevares i en bankboks i Atlanta, USA.
Coca-Cola afviser dog på det kraftigste, at opskriften er den ægte af slagsen.
"Mange parter, inklusiv "This American Life", har forsøgt at afsløre vores hemmelige formel. Selvom om de har prøvet, er det endnu ikke lykkedes for dem," siger Coca-Colas talsmand Kerry Tressler ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Sådan ser opskriften ifølge hjemmesiden ud:
Den "hemmelige" opskrift
Måleenheder:
1 ounce = 28,35 gram
1 gallon = ca. 3,8 liter
1 pint = 0,473 liter)
* Citronsyre, 3 ounces
* Koffein, 1 ounce
* Sukker, 30 (det fremgår ikke hvilken måleenhed, der er tale om).
* Vand, 2,5 gallons
* Lime juice: 2,25 pints
* Vanilje, 1 ounce
* Karamel, 1,5 ounces (eller mere alt afhængig af farven)
* Smagsvariant 'flavour', (brug 2 ounces af smagsaroma til sirup (5 gallons))
* Alkohol, 8 ounces
* Appelsinolie, 20 dryp
* Citronolie, 30 dryp
* Muskatnødolie, 10 dryp
* Korianderolie, 5 dryp
* Orangeblomstvand, 20 dryp
* Kanel, 10 drys
* Kolanød-ekstrakt, 0,4 ounces (United States Pharmacopeia)
Kilde: Epn.dk.