Få her opskriften på en nem dansk luksusret: Nordjyske limfjordsmuslinger med friske danske urter og safran.
Nordjyderne fejrer, det de kalder Danmarks bedste råvare med en Muslingefestival. Her får du inspiration til, hvordan du tilbereder den nordjyske specialitet, der er både nem at lave og at anskaffe sig - og i de flestes mening også smager delikat.
Urter, safran og fløde
De berømte Limfjordsmuslinger bliver i disse dage trukket op af havet, og det benytter man sig af på kajen i Løgstør, hvor der afholdes fest for den berømte nordjyske råvare.
Og Ifølge kokken Karen Skovbøl Jensen, fra restaurant Kanalfogedens Køkken i Løgstør, er muslingen den bedste råvare Nordjylland kan byde på, og hun giver i videoen sit bud på en muslingeopskrift med friske danske urter og safran vendt i fløde, der kun tager 10 minutter at lave fra start til servering.
Smagedage med fisk og jomfruhummer
Muslingefestivalen er en af flere nordjyske smagedage. Senere på sommeren bliver der mulighed for at smage på fisk i Hirtshals og Jomfruhummere på Læsø og til efteråret er der igen muslinger og østers på programmet.
Ovenstående indhold er sponsoreret