Den borgerlige fløj i Københavns Borgerrepræsentation har bedt
overborgmester Ritt Bjerregaards (S) forvaltning om at regne ud, hvad oprydningen
efter de voldelige optøjer koster. Torsdag kom svaret: I alt 2,6 millioner kroner, skriver Nordjyske.
Selve oprydningen har kostet 1,7
millioner kroner. Heraf er 1,4 millioner kroner gået til at genoprette
ødelagte veje og cykelstier, mens genopretning af den fredede mur
omkring Assistens Kirkegård har kostet 800.000 kr. Brandslukning har kostet kommunen 31.000 kr.
Dertil kommer yderligere udgifter til advokatbistand og
embedsmandstimer, som i ugerne op til rydningen blev brugt på at finde
alternative løsning til Jagtvej 69. Den regning er endnu ikke opgjort.
På Borgerrepræsentationens møde torsdag stillede Enhedslisten forslag om, at der etableres et nyt
ungdomshus i Stevnsgade 34, men ingen andre partier stemte for, skriver dr.dk.