Oprørsleder dræbt i attentant
Oprørsstyrkernes øverstbefalende Abdel Fattah Younes her fotograferet under en tale 6. juli i år. Foto: Polfoto/AP Photo/Sergey Ponomarev / POLFOTO
En af lederen af de libyske oprørsstyrker, der kæmper mod diktator Moamar Gaddafi, er blevet skudt og dræbt.

Oprørsstyrkerne i Libyen, der kæmper mod diktator Moamar Gaddafi, har mistet en af sine ledende folk.

Det er oprørsstyrkernes øverstkommanderende, militærchef Abdel Fattah Younes, der er blevet dræbt, oplyser styrkerne ifølge Reuters.

Militærchefen blev slået ihjel ved et attentat i byen Benghazi.

"Younes og to af hans livvagter blev skudt, da han blev indkaldt til at møde for en domstolskomite, der undersøger militære spørgsmål," fortæller oprørsleder Mustafa Abdel Jalil.

Det oplyses endvidere, at den mand, der dræbte Fattah Younes, er blevet anholdt.

Militærchef Abdel Fattah Younes var oprindeligt en del af den gruppe, der i 1969 var involveret i det kup, der bragte Gaddafi til magten, hvorefter han selv blev indenrigsminister.

Han blev siden afhopper og tog en ledende stilling blandt oprørene i februar i år.

Kilde: Reuters