Efter nogle relative rolige måneder i det sydlige Thailand, hvor befolkningen er overvejende muslimsk, er volden begyndt at blusse op igen. Inden for de seneste 24 timer er fire mennesker således blevet skudt og dræbt.
Blandt de dræbte er en 55-årig civil buddhist, hvis lig der efterfølgende blev sat ild til. Chatchai Saethong blev skudt og dræbt torsdag morgen lokal tid i provinsen Yala, der er en af de tre provinser, som grænser op til Malaysia, og som er hårdest ramt af volden.
- Der blev sat ild til hans lig, der blev efterladt helt forkullet, siger den lokale politioberst, Praponwat Khantiwaranant, til AFP.
En time senere blev en muslimsk militærspejder skudt ned i et nærliggende område, oplyser politiet.
Yderligere blev to muslimske civile skudt og dræbt onsdag, mens en anden militærspejder fortsat er i kritisk tilstand efter ligeledes at være blevet skudt, da han kørte i sin pickuptruck.
Konflikten i Thailands sydlige provinser har raset siden begyndelsen af 2004. Et muslimsk flertal i det ellers buddhistiske land gør oprør mod buddhisterne og centralstyret i Bangkok.
De muslimske oprørere kæmper for mere selvstyre i den sydlige del af landet, hvor flere end 6500 mennesker i løbet af de seneste 12 år er blevet dræbt i daglige skyderier eller bombeangreb.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.