Oprøere i Libyen siger nu, at Gaddafi-soldater begik massedrab i et fængsel i Tripoli, kort før hovedstaden blev stormet.
Det skriver det internationale nyhedsbureau AFP.
Drabene skal have sket i fængslet Bab al-Azziya, hvor flere politiske fanger har været spærret inde under regimet.
Angiveligt skulle drabene have funder sted som en form for hævn for, at Gaddafi-regimet så sine sidste timer, da oprøerne fik overtaget.
Ifølge oprørernes militære leder på overtagelsen af Tripoli, Abdel Nagib Mlegta, siger, at der blev brugt håndgranater under angrebet mod fangerne.
Oplysningerne er ikke bekræftet af andre kilder, men Abdel Nagib Mlegta siger, at der er tale om drab på mindst 150 personer.
De seneste dage er flere hundrede politiske fanger blevet løsladt fra libyske fængsler.
Kilde: AFP.