Med den nye terrorlov er privatlivets fred blevet en saga blot.
Forestil dig, at politiet sad og gennemlæste alle breve og lyttede med på alle telefonopkald. Så drastisk er den nye terrorlov, når det gælder elektronisk kommunikation.
Tilmed er det en terrorlov, der er blevet vedtaget, uden at der har været ét eneste forsøg på terror på dansk jord.
Med andre ord bliver grundliggende rettigheder frataget danskerne, så regeringen kan føre symbolpolitik for at blive genvalgt.
Kæmp for rettighederne
Nu gør de professionelle it-brugere naturligvis oprør og giver brugerne mulighed for at have deres privatliv i fred for eventuelt nysgerrige naboer, der tilfældigvis er politibetjente. Eller måske hævngerrige ekskærester med kontakter i politiet, der uden retskendelser kan overvåge alt og alle.
Frihedsrettigheder kommer ikke af sig selv, og når politikerne fratager borgerne magt, må de tage det tilbage!
Kampen kan for eksempel starte med at downloade en softwarepakke fra Prosa, der muliggør anonymitet på internettet. Derefter kan man begynde at hente store mængder af data ned fra nettet. Jo mere, man downloader, des mere uoverskuelige bliver opgaverne for teleselskaberne. Så start frihedskampen med at downloade alt, hvad du kan :-)