Peter Bredsdorff-Larsen er færdig som træner for håndboldklubben KIF Kolding København. Det bekræfter han over for Ritzau.
Træneren havde ellers et år tilbage af sin kontrakt, og han kommer også til at få løn af klubben i det kommende år, fortæller han.
Utilfredshed blandt spillerne er hovedårsagen til, at den tidligere assistenttræner på A-landsholdet ryger ud før tid.
KIF Kolding København sluttede sæsonen skuffende af ved at tabe DM-finalen til Aalborg Håndbold.
I EHF Cuppen røg klubben ud i kvartfinalerne med et knebent nederlag efter to kampe mod Team Tvis Holstebro.
/ritzau/