Prins Harry har indgået et forlig med avisen Mail on Sunday, som nu siger undskyld for en avisartikel og betaler en sum penge.
Avisen beskyldte sidste år Harry for at vrage den britiske flåde efter at han og hustruen Meghan Markle under stor ståhej meldte sig ud af det britiske kongehus til fordel for en mere civil tilværelse i USA.
Mail on Sunday skrev, at Harry, som arbejdede i den britiske flåde i 10 år, valgte at bryde kontakten med marinen, da han og Meghan forlod Storbritannien og i første omgang flyttede til Canada.
Avisen påstod samtidig, at ledende medlemmer af flåden var i oprør og ønskede at få en anden person ind som generalkaptajn.
Det ville Harry ikke have siddende på sig. Han gik rettens vej og hævdede at avisartiklen og påstandene om, at han er flygtet fra ansvaret, har udrettet stor skade - også på det personlige plan.
Harrys advokat Jenny Afia siger i en udtalelse, at prinsen er fortsat med at støtte sin tidligere arbejdsgiver, selv om han blev pålagt at droppe sine militære pligter som en følge af flytningen over Atlanten.
Nu har prins Harry og Mail on Sunday indgået et forlig i High Court i London. Det fremgår ikke, hvor stort et beløb avisen er gået med til at betale. Beløbet skal doneres til velgørenhedsorganisationen Invictus Games.
Også Meghan Markle har et udestående med medievirksomheden Associated Newspapers Ltd, der ejer Mail on Sunday, Daily Mail og andre aviser. Sagen, handler om et personligt håndskrevet brev, som Meghan skrev til sin far, og som faderen siden lækkede til Mail on Sunday.
Sagen var berammet til 11. januar men blev siden udskudt til sommer.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.