Den magtfulde amerikanske talkshow-vært Oprah Winfrey søger nye udfordringer.
Hun vil nemlig skabe et nyt aftenshow, der skal blive lige så populært som hendes nuværende daglige talkshow.
'Oprah Winfrey'-show sender for sidste gang i år, hvorefter den amerikanske tv-vært efter 25 år vil kaste sig ud i sit nye projekt. Det skriver Reuters.
Det nye program skal hedde 'Oprah's Next Chapter', hvor Oprah har i sinde at rejse rundt og sende fra hele verden.
En talskvinde har bekræftet, at Oprah vil starte sit nye kapitel engang i 2011, og vil sende to til tre gange om ugen.
Showet vil blive et ud af fem nye programmer, som selskabet OWN står bag.
Udover Oprah får talkshowværtens bedste ven Gayle King og countrysangerinde Shania Twain nemlig også deres eget program.