De vilde marsvin på Fjord & Bælt-centret i Kerteminde skal sættes fri.
Det mener dyreværnsorganisationen World Animal Protection, som med 12.000 underskrifter i ryggen nu har fået folketingspolitikere til at gå ind i sagen.
Fjord & Bælt har i øjeblikket tre vilde marsvin tilknyttet centret, og nu retter Alternativet og SF en appel til fødevareminister Rasmus Prehn og miljøminister Lea Wermelin om at genudsætte centrets to unge marsvin, der går under navnene Saga og Eskild.
- Miljøministeren og fødevareministeren må sikre, at forbuddet mod at holde hvaler indespærret respekteres, siger Carl Valentin (SF).
- Også forbuddet mod forsøg med vilde dyr, der kan genudsættes, skal respekteres. Danmark må ikke være det eneste land i Europa, der gang på gang dispenserer fra de internationale regler, mener SF’s dyrevelfærdsordfører.
World Animal Protection i Danmark mener ikke, at der på Fjord & Bælt er tale om redningsaktioner, men derimod om bevidst tilfangetagelse af vilde dyr.
- Det er uetisk og sender et uheldigt budskab til resten af verden om vigtigheden af at passe på beskyttede arter, skriver World Animal Protection, der er gået sammen med den europæiske organisation, Dolpinaria-Free Europe om det åbne brev til regeringen.
- De to unge marsvin skal hurtigst muligt genudsættes, inden de bliver afhængige af deres trænere i Fjord & Bælt, så de ikke kommer til at lide samme triste skæbne som marsvinet Freja, der desværre har levet alt for mange år i fangenskab til at kunne klare sig selv i naturen, siger Gitte Buchhave fra World Animal Protection Danmark.
Mette Thybo, direktør i Fjord & Bælt har tidligere over Fyens Stiftstidende kaldt World Animal Protection Danmarks kampagne for forventelig.
- Fjord & Bælt gør alt det, vi er sat i verden for og har alle tilladelser på plads. Vi gør det for at hjælpe marsvinene i det fri, sagde direktøren tilbage i december 2020.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.