Politiets klagesystem er så utroværdigt og ineffektivt, at det bør laves helt om.
Det mener Enhedslisten i kølvandet på sagen, hvor en psykisk syg mand sidste sommer blev skudt og dræbt af to betjente mens han lå ned.
Enhedslisten foreslår derfor, at alle sager, hvor politiet skyder og dræber, automatisk skal for en domstol.
- Systemet er langsommeligt, lukket og umuligt at have tillid til det på grund af det mellem politi og anklagemyndighed. Derfor mener vi, at en uafhængig domstol se på så alvorlige sager, siger retsordfører Line Barfod (EL).
R: Et interessant forslag
Forslaget bliver godt modtaget hos De Radikale.
- Det er et interessant forslag. Vi bliver nødt til at lave systemet om, for politiet undersøger jo næsten sig selv, siger retsordfører Simon Emil Ammitzbøll. Han foreslår samtidig, at anklagerne skal kunne vende tilbage til politiet senere i deres karriere.
- Vi mener ikke at politiets jurister ikke skal kunne vende tilbage til politiet. Det giver simpelthen for mange interessekonflikter, siger han
I sagen om dem psykisk syge mand, der sidste år blev skudt på Frederiksberg, afviste statsadvokaten at der var grundlag for en retssag.
Men nye optagelser som TV-avisen har afsløret, viser at manden lå på ryggen, mens en politihund bed ham i benet, da han blev skudt.
I Venstre afviser man idéen.
- Man kan ikke på forhånd sige, om den slags sager skal for retten. Det er alt for kategorisk, siger Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech til politiken.dk.