Medens dele af Folketinget er optaget af at kritisere regeringen for Danmarks engagement i Irak og Afghanistan - på trods af, at såvel Socialdemokraterne som De Radikale selv bakker op om det danske engagement i Afghanistan - udspiller der sig i Afrika en konflikt, hvis grusomhed vi skal tilbage til folkemordet i Rwanda for at finde magen til.2,5 millioner mennesker er på flugt fra deres hjem i Darfur. De lider under sult, sygdom og systematiske voldtægter. Op til 400.000 mennesker er dræbt i det, der mest af alt minder om et folkemord.

Brutale myrderier

Sudans islamistiske styre har i alliance med paramilitære enheder kaldet janjaweed - alle tilhørende de nordlige, arabiske dele af landet - iværksat en brutal forfølgelse af afrikanerne i syd. Det sker under dække af at bekæmpe to oprørsgrupper, der ikke accepterer det sudanesiske islamistiske styres udsultning af de sydlige provinser. Den 30. juli 2004 vedtog FN s sikkerhedsråd en resolution, der forpligtede den sudanesiske regering til at afvæbne janjaweed-militserne. Dette er ikke sket. Tværtimod er myrderierne intensiveret.Allerede i 80 erne og 90 erne iværksatte Turabi-styret en brutal udryddelse af Sudans kristne minoritet. én million kristne sudanesere blev dræbt. Forfølgelsen af de kristne fortsætter i disse år, men ud over at være en religiøs konflikt, er der tale om en racemæssig konflikt, hvor sorte sudanesere skånselsløst udryddes. Den Afrikanske Union har forgæves forsøgt at sætte en stopper for myrderierne.

Magten frem for alt

Det forekommer mærkværdigt, at SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne fisker efter hår i suppen med hensyn til Irak og Afghanistan-indsatsen med det mål, at Danmark trækker vores soldater hjem, når man ser ,hvad konsekvensen er ved ingenting at gøre i Darfur. Realiteten er nok den, at Socialdemokraterne, De Radikale og den øvrige venstrefløj i øjeblikket er ude i et vildt ridt, der handler om for alt i verden at vinde regeringsmagten uanset omkostningerne. Danmark bør også i fremtiden gå forrest, når det gælder om at sikre fred og demokrati i verden. Det forstår Socialdemokraterne og De Radikale også, når partierne er i regering ? men når de er i opposition, spiller klaveret en anden lyd, hvad de fleste af os jo også husker fra fodnotepolitikken i firserne.