Af Petrusjka Jeiner, redigeret af Britta Bjerre, SØNDAG, Aller Media

Allerede ved 50 års alderen kan vores duftesans være reduceret til det halve af, hvad den var i ungdommen. Sådan går det med alle vores sanser. Med mindre vi træner dem. Og heldigvis er det ikke så svært.

- Vi er født med forskellig skarphed i vore sanser. Men for alle gælder det, at sanserne er på deres højeste, når vi er unge. Medmindre vi gør noget særligt for at optræne og forfine dem, bliver vores sanser almindeligvis svagere. Faktisk er alderdommens problem nr. 1 netop svækkede sanser, fortæller læge og forsker Charlotte Bech, der også er foredragsholder og forfatter.

Hun forklarer, at mange mennesker vil opleve svækkede sanser omkring 60-års-alderen, og langt de fleste vil få problemer, når de har passeret 80 år.

- Det er meget vanskeligt at være berøvet sine sanser, for vores sanser har enorm indflydelse på vores subjektive velbefindende. Vores psykiske, følelsesmæssige, mentale og sociale liv afhænger primært af og forenes i sanserne. Derfor kan man, rent mentalt og psykisk, ofte bedre klare fysisk nedslidning som at have ondt i benene på grund af slidgigt, selv om det selvsagt også er yderst belastende. Men når man ikke ser godt nok til at komme over vejen, og man ikke kan høre og tale med sine nærmeste, så stopper alting, siger lægen og forskeren.

Kvinder kan også få KOL: Her er faresignalerne, du skal være opmærksom på

Hjernen sorterer i omverdenens indtryk

Vores hjerner sorterer konstant i indtryk fra omverdenen og tildeler - i hvert fald når alt fungerer, som det skal - mest opmærksomhed til de sanseindtryk, der er vigtige.

Hvis vi læser en bog, bemærker vi ikke, hvad de siger i radioen. Men når det lugter brændt, stopper vi med at læse i bogen og bliver opmærksomme på røglugten.

Hvis hjernen ikke prioriterede i strømmen af informationer og indtryk, som den modtog fra sanserne, ville den blive oversvømmet. Vi ville miste evnen til at koncentrere os og flakke rundt mellem forskellige impulser som forvirrede høns.

Døjer du med åreknuder? Læs her, hvad du kan gøre ved dem

Her får du Charlotte Bechs gennemgang af vores sanser og gode råd til at holde dem ved lige.

DUFTESANSEN:

Næsen er den eneste direkte vej til hjernen. Lugtindtryk får os til at huske. Lugte og dufte har indflydelse på vores tanker, følelser og hjernefunktioner.

Det specielle ved lugtesansen er, at nerverne fra næsen løber direkte til et primitivt område i hjernen, kaldet det limbiske system. Det er et område, som har med de basale følelser som angst, seksualdrift, sult og hukommelse at gøre. De fleste har nok oplevet, hvordan dufte fra fortiden pludselig kan udløse minder og stærke følelser.

Hold duftesansen ved lige:

• Plej næsen og hold duftesansen ved lige ved hver morgen at smøre en smule varm sesamolie i dine næsebor.

Du kan blive dummere af at multitaske: Læs her hvorfor

SMAGSSANSEN:

Smagssansen er knyttet til smagsløgene. Smagsløgene sidder på tungen (hos børn også i ganen og svælget) og indeholder receptorer, der reagerer på de kemiske molekyler i maden.
Et smagsløg er opbygget af ca. 50 specialiserede sanseceller i en løgformet struktur, der er i kontakt med overfladen gennem en lille åbning i smagsporen, som igen er i kontakt med nervetråde, der leder smagssignalerne til centralnervesystemet.
De enkelte sanseceller fungerer kun ca. ti dage og udskiftes løbende gennem livet. Antallet af smagsløg aftager (desværre) med alderen. Smagssansen er meget afhængig af lugtesansen.

Pas på med for salt og for sødt og for stærkt:

• Spiser du for ensidig kost, f.eks. næsten kun sødt eller salt, bruger du smagssansen for lidt. Men for høj intensitet af de forskellige smage, frygteligt sødt, meget salt, alt for sur eller stærk mad, er heller ikke godt for vores smagssans.
• Sørg for, at alle smagsnuancer er afbalancerede og helst med i hvert måltid. Og sørg for, at munden er fugtig; tørre slimhinder nedsætter smagssansen. Smagsmolekylerne frigives nemlig ved hjælp af væske.

FØLESANSEN:

Sammenlignet med dyrene er menneskets sanser egentligt ikke noget at prale af. Men lige med hensyn til følesansen er vi mennesker faktisk godt med. Specielt vores fingerspidser er følsomme og kan registrere forskelle på ned til 1/10 mm.
Overalt i huden sidder små følereceptorer. Specielt på fingrene, fødderne og i ansigtet. Via følesansen opfatter hjernen al fysisk kontakt, vi kommer i berøring med, det kan stamme fra tryk, stræk og bevægelse.

Følesansen hjælper os til at undgå kropslige skader og tilpasse os omgivelsernes påvirkning. 
Vi har brug for fysisk nærhed og at blive rørt ved for at føle os elsket. Vi kan også overstimulere følesansen ved for megen og for tæt kontakt – for meget nusseri. Det er vidt forskelligt fra menneske til menneske, hvor tæt fysisk kontakt man bryder sig om.

Styrk med massage:

• Du kan styrke og pleje følesansen ved f.eks. varm oliemassage. Det at lave varm oliemassage - om morgenen - er et vigtigt element i f.eks. indisk kultur.

SYNSSANSEN:

Vores øje har en kameralignende struktur, hvor pupillen styrer mængden af lys, der kommer ind i øjet, og linsen fokuserer lyset på nethinden bagest i øjet.
Mennesket har to typer synssanseceller, tappe og stave. Tappene repræsenterer »dagøjet« og formidler de fleste informationer om detaljer, kontraster, bevægelser m.m. Farveopfattelsen er også knyttet til tappene.

Nethinden indeholder over 100 millioner lysfølsomme receptorer – kaldet stave – og seks millioner receptorer, der opfanger rødt, blåt og grønt lys. Stavene er de mest lysfølsomme. De er udelukkende aktive i nedsat belysning og kan under længere ophold i mørke forøge deres følsomhed op til 10.000 gange.

Giv dine øjne daglige pauser:

• Det vigtigste, du kan gøre for at beskytte din synssans, er at give dine øjne daglige pauser, og være god til at blinke, gerne hvert 10. sekund.
• Det er også vigtigt at skifte fokus, det vil sige skifte synsafstand og kigge både langt og kort. Når vi arbejder ved skærme, overbelastes øjnene ved at skulle holde samme fokus og afstand i lang tid. Hold pause mindst en gang i timen ved f.eks. at rejse dig og bruge dit langsyn til at kigge ud af vinduet.
• Og så er det altid en god idé at gå tidligt i seng og sove, når dine øjne er trætte. Søvn er den bedste gave, du kan give dine øjne.

HØRESANSEN

Via ørets små fimrehår opfanges og omsættes trykbølger i luften til lyde. I samarbejdet mellem øre og hjerne opfatter vi trykbølgerne i forhold til lydstyrke, tone og ikke mindst tid og retning.

Hvis vi ikke lytter til omverdenen, hvis vi ignorerer, hvad andre fortæller os, ikke hører efter advarsler eller faretruende lyde, kommer vi hurtigt ud i problemer, fordi vi i så fald bruger høresansen for lidt. Ved for meget lyd, trafikstøj, høje rockkoncerter, støj og larm overbelaster vi høresansen. Men man kan også bruge høresansen forkert ved f.eks. konstant at have lyd kørende i ørerne eller dyrke disharmonisk musik. Det vil påvirke hjernen og stresse os unødigt.

Beskyt dine ører:

• Undgå høj musik og beskyt høresansen med høreværn ved arbejde med larmende maskiner.
• Om vinteren er det bedste, du kan gøre for dine ører og dermed din høresans, at beskytte dem med en varm, vindtæt hue med øreklapper. Den kolde blæst er nemlig slem for høresansen, bl.a. fordi kulde nedsætter blodgennemstrømning til ørerne.

DEN 6. SANS

Se, høre, lugte, føle og smage er menneskets kendte fem sanser. Men vi har måske også en 6. sans, nemlig evnen til at fornemme, hvad der vil ske i den meget nære fremtid.
Den 6. sans handler om intuitionen og er en helt anden afdeling af sanse- og nervesystemet. En særlig intuitiv evne til at forudse, hvad de fem andre sanser ikke opfatter.

Den 6. sans og det at have synske evner er ikke kun forbeholdt mennesker. I gammel dansk folketro optræder dyr tit i fortællinger med særlige og overnaturlige evner. Men syner og varsler er og bliver spontane oplevelser, som ikke lader sig underkaste videnskabelig kontrol. Derfor er emnet om, hvorvidt den 6. sans er reel eller ej, ofte genstand for livlig diskussion.