Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Hvad enten du bor i nærheden af Varde eller Viborg, Faxe eller Farum, Nyborg eller Nordjyllandsværket i Aalborg, kan du på søndag den 7. februar kigge forbi og fejre Varmens Dag sammen med os.
Over hele landet åbner fjernvarmeværker og varmeforsyningsselskaber dørene op, så du kan se, hvor din varme kommer fra, og hvordan den produceres. I Skuldeled kan du se, hvordan et solfangeranlæg fungerer. I Øster Hornum kan du se et halmfyringsanlæg. Og i Glostrup kan du på Vestforbrændingen se, hvordan de kan håndtere op til 550.000 tons affald om året og omdanne det til elektricitet og varme.
Tag bare børnene med. Og husk udklædning. For langt de fleste steder fejrer man fastelavn med fastelavnsboller og en go omgang 'slå katten af tønden'.
65% af alle danske boliger opvarmes med fjernvarme, fordi det er den mest fornuftige måde at levere varme i bysamfund. Det er ikke kun varmt vand i rør, men en moderne og højteknologisk opfindelse, der gavner både klima, miljø, samfundsøkonomi og forbrugernes pengepung.
Du kan få hele fjernvarmens historien om fjernvarme ved at besøge dit lokale varmeværk samt få en masse gode spareråd om dit eget varmeforbrug. Alle er velkomne store som små. Der er masser af aktiviteter for både børn og voksne.
Det sker:
Søndag den 7. februar 2016, rundt om i hele landet. Se mere på www.varmens-dag.dk
Se også Danmarkskortet, hvor du kan se, hvilket arrangement, der ligger tættest på din bopæl:
http://www.varmens-dag.dk/Kort.877.aspx
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.