Norske Jan Tore Ophaug er så glad for at spille i OB, at han har besluttet sig for at forlænge sin kontrakt med den fynske klub frem til 2009. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Nordmanden fortæller til avisen, at kontraktforlængelsen endnu ikke er underskrevet, men at de to parter er blevet enige om betingelserne for en forlængelse. Forsvarsspilleren kom til OB i foråret 2005, og både han og familien er faldet godt til i Odense.
»Det er vigtigt at have den tryghed og vide, at jeg kan koncentrere mig 100 procent om at spille fodbold. Jeg trives i klubben og har det godt med holdkammeraterne, og min familie trives også udmærket i byen,« siger Jan Tore Ophaug til Fyens Stiftstidende.