Røgen stod tæt. Flammerne blussede. Det var et spørgsmål om ganske få minutter. Tre børn i Tinglev i Sønderjylland overlevede med nød og næppe en brand på en gård i landsbyen Gåskær grund af deres opfindsomhed. Det skriver Nordjyske Medier.
Omkring klokken syv om morgenen gik der ild i gårdens stueetage. Mens ilden begyndte at æde bygningen op nedefra befandt de tre børn sig på et loftsværelse. De kunne ikke flygte ned ad trappen, for flammerne slikkede sig op allerede op ad trinene.
Her fik børnene en lys idé. I stedet for at gå i panik bevarede de overblikket. Den ældste dreng holdt sin lillesøster i armene ud fra vinduet, indtil hun var cirka tre meter fra betontrappen under sig. Her slap han. Da søsteren havde rejst sig fra jorden, satte hun i løb mod genboens hus, hvor hun fik hjælp.
- Det var i sidste øjeblik, at børnene blev reddet ud af bygningen. De var meget tæt på at dø af røgforgiftning, siger vagthavende hos politiet i Tønder ifølge Nordjyske.