Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Folketingets partier har netop vedtaget en ny aftale om ejendomsværdiskatten. En del af aftalen går på, at skatteprocenten skal være højere for den del af boligernes beskatningsgrundlag, der er over 6 mio. kr.
I aftalen indgår desuden et forsigtighedsprincip om kun at beskatte 80 pct. af boligernes vurderede værdi. Det betyder, at boligernes vurdering skal overstige 7,5 mio. kr., før boligejerne risikerer at blive beskattet med den højere procentsats på 1,4 procent.
For de første 7,5 mio. kr. af den vurderede værdi er satsen 0,5 procent.
Danmarks Statistik har offentliggjort seneste tal for ejendommes markedsværdi. Med disse tal kan vi vise, at boligejerne, som delvist vil blive beskattet efter den høje sats, typisk bor i København og Frederiksberg eller nord for hovedstaden.
I alt 13.304 boliger er vurderet til en markedsværdi på mere end 7,5 mio. kr. De fleste af disse dyrere boliger ligger i Gentofte (5.164), der er den kommune med flest boliger vurderet til mere end 7,5 mio. kr., efterfulgt af København (1.644), Frederiksberg (1.456) og Rudersdal (1.382).
Til sammenligning er 736 boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. i Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Nordjylland til sammen. Uden for Region Hovedstaden er Århus med 821 og Greve med 107 de eneste kommuner med mere end 100 boliger vurderet til 7,5 mio. kr.
Også boliger over 6 mio. kr. og 4,5 mio. kr. er overrepræsenteret omkring København, viser Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af markedsværdier over forskellige markedsværdier, som du kan se i dette regneark.
For yderligere information:
Laust Hvas Mortensen, 39 17 32 18
Kristina Stæhr Vest, 39 17 34 62
De ti kommuner med flest boliger vurderet til over 7,5 mio. kr.:
Gentofte
5.164
København
1.644
Frederiksberg
1.456
Rudersdal
1.382
Aarhus
821
Hørsholm
588
Lyngby-Taarbæk
412
Helsingør
277
Fredensborg
189
Gribskov
141
De 22 kommuner uden en eneste bolig vurderet til over 7,5 mio. kr.: Albertslund Assens Bornholm Brønderslev Fanø Faxe Guldborgsund Jammerbugt Langeland Lemvig Lolland Læsø Morsø Nordfyns Ringsted Samsø Sorø Struer Thisted Tønder Vejen Vesthimmerlands
Boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. fordelt på regioner
Region Hovedstad
11.512
Region Midtjylland
1.056
Region Syddanmark
353
Region Sjælland
278
Region Nordjylland
105
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.