DR Congo · Det er langt fra slut med lidelser for folket i DR Congo. Op mod 600 mennesker er omkommet den seneste uge i kampe mellem regeringen og oppositionsstøtter.
»Der kommer ret sikre meldinger fra hospitalerne og lighusene om, at antallet af dræbte ligger mellem 200 og 600 mennesker,« sagde den tyske ambassadør i går på en pressekonference ifølge Reuters.
Kampene er de første siden præsidentvalget sidste år. DR Congo var plaget af borgerkrig mellem 1998 og 2003. SASC