Når 21.500 soldater skal i krig, skal der mindst lige så mange med til at klare alt det praktiske. Derfor kan de 21.500 ekstra soldater, som USA vil sende til Irak, risikere at ende med at blive 48.000. Det konkluderer en ny rapport fra kongressens budgetkontor. Ifølge rapporten vil der, når alle støttefunktioner regnes med, være brug for mellem 35.000 og 48.000 soldater. Det betyder, at den ekstra indsats vil koste mellem 115 og 155 milliarder kroner i løbet af det første år, de er udstationeret i Irak.
Det er væsentligt mere, end man oprindeligt har regnet med, siger en talsmand for Pentagon til AFP.
I forvejen er der omkring 138.000 amerikanske tropper i Irak.