Leder af den omdiskuterede institution for udviklingshæmmede, Strandvænget, på Fyn, Dorrit West, har også tidligere været kritiseret for forhold på institution, som hun er ansvarlig for.
Ifølge nyhederne.tv2.dk og TV 2 Radios oplysninger var den også gal i 2003, hvor Dorrit West var vicedirektør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Dermed var hun den øverstansvarlige for behandlingen af de ældre i De Gamles By på et tidspunkt, hvor en sag om omsorgssvigt begyndte at rulle.
Men Dorrit West sagde selv op, kort før kommunen ville fyre hende. Men det har ikke afholdt socialdirektør i den nuværende Region Syddanmark, Anders Møller Jensen, for at ansatte Dorrit West i forstander-stillingen på Strandvænget.
Han har ikke ønsket at udtale sig til TV 2.
I De Gamles By var behandlingen af landets svageste så dårlig, at en 80-årig mand eksempelvis fik fordærvet sondemad.