Omstridt IQ-forsker anmeldt for snyd

Professor Helmuth Nyborg er anmeldt for at vildlede og snyde i en forskningsartikel om, at indvandrere sænker danskernes gennemsnits IQ.
I 2007 gik Helmuth Nyborg på pension efter en alvorlig irettesættelse fra Aarhus Universitet i en sag, hvor han ikke kunne fremvise dokumentation for påstanden om, at mænd er klogere end kvinder.
I 2007 gik Helmuth Nyborg på pension efter en alvorlig irettesættelse fra Aarhus Universitet i en sag, hvor han ikke kunne fremvise dokumentation for påstanden om, at mænd er klogere end kvinder. Foto: Polfoto/Casper Dalhoff/Arkiv / POLFOTO

Der var tale om plagiat og vildledning, da psykologiprofessor Helmuth Nyborg i april i år udgav en omstridt forskningsartikel i det britiske tidsskrift Personality and Individual Differences.

Det mener tre forskere, undervisningsadjunkt ved Aalborg Universitet Jens Kvorning, professor Jens Mammen og lektor Morten Kjeldgaard begge fra Aarhus Universet, som nu har anmeldt professoren til Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Det skriver Dagbladet Information.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

I den omtalte forskningsartikel beskriver Nyborg, hvordan den gennemsnitlige IQ i Danmark står til at falde med årene, fordi andelen af efterkommere af indvandrere fra såkaldte "lav-IQ-lande" stiger for til sidst at udgøre et flertal.

Men ifølge de tre anmeldere er noget af dokumentationen i artiklen lavet af cand.oecon. Jørn Ebbe Vig, der - ifølge anmelderne - er økonom og statistiker for Den Danske Forening. Og da Nyborg ikke angiver Vig som ophavsmand, gør han sig skyldig i plagiering.

Samtidig mener anmelderne, at selve modellen stærkt fejlbehæftet.

"Det er en model, hvor man laver en fuldstændig hypotetisk forestilling om, at en befolkningsgruppe reproducerer sig i en eller anden takt, som man gætter på, de har haft i det land, de kommer fra. Men den tager ikke hensyn til viden om demografiske udviklinger," siger Jens Mammen til avisen.

Kilde: Information

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.