For to uger siden offentliggjorde ombudsmanden sine foreløbige konklusioner om sagen, der har bragt integrationsministeren ud i et politisk stormvejr.
"Konklusionen er overordnet, at myndighederne ikke har vejledt og informeret borgerne godt nok om muligheden for at få familiesammenføring efter EU-retten. Det kritiserer jeg," skriver Hans Gammeltoft-Hansen i rapporten.
Ombudsmanden hæfter sig dog ved, at der er blevet rettet op på de fejlagtige oplysninger om muligheden for familiesammenføringer på integrationsministeriets hjemmesider.
"Til gengæld har myndighederne gjort meget for at rette op på forholdene - ligesom de har meddelt mig at de fremover vil følge området nøje. Det er jeg naturligvis tilfreds med," siger han.