Folketingets ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, ser "med stor principiel alvor" på, at skattemyndighederne gav ombudsmandsinstitutionen urigtige oplysninger, da man i 2010 beder om oplysninger i behandlingen af Helle Thorning-Schmidts skattesag.
Det, der er blevet betegnet som "ombudsmands-delen" af den vidt forgrenede skattesag, dukkede op under kommissionens afhøringer af de 45 indkaldte vidner.
Og kommissionen konkluderer, at ombudsmanden blev holdt i uvidenhed om, at daværende departementschef Peter Loft havde været involveret i skattesagen i en sådan grad, at han i dag modtager kritik for sin rolle af kommissionens juridiske eksperter.
- Jeg konstaterer, at skattemyndighederne ifølge Skattesagskommissionen har givet urigtige oplysninger til den tidligere ombudsmand i forbindelse med en sag om aktindsigt, skriver Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse.
- Myndighederne er efter loven forpligtet til at give korrekte oplysninger til ombudsmanden. Denne sandhedspligt er afgørende for, at ombudsmandsinstitutionen kan fungere, idet ombudsmanden ubetinget skal kunne basere sine undersøgelser på, at myndighederne taler sandt over for ham.
- Jeg ser derfor med stor principiel alvor på det, der er sket, hedder det fra ombudsmanden.
Ombudsmands-delen dukkede op som en joker i afhøringerne, hvor alle involverede - lige fra Peter Loft til Skat Københavns daværende direktør Erling Andersen - alle bedyrede, at de ikke havde sat en fod forkert i forhold til behandlingen af Thornings skattesag.
Men spørgsmålet var så, hvorfor ombudsmanden blev givet urigtige og mangelfulde oplysninger i sagen.
- Det er nu op til de ansvarlige myndigheder at vurdere, hvilke konsekvenser forløbet skal have for de involverede embedsmænd, anfører Jørgen Steen Sørensen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.