Det koster kassen, hvis man vil have fat i noget af det udstyr, basketball-legenden Michael Jordan har båret i sin karriere.
Torsdag har auktionshuset Goldin for eksempel solgt en gammel trøje for tre millioner dollar svarende til godt 20 millioner kroner.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Der er tale om en landsholdstrøje, som Michael Jordan bar, da han for første gang deltog ved de olympiske lege i 1992.
Det var første gang, NBA-spillere måtte deltage ved OL, og USA massakrerede al modstand i Barcelona.
Trøjen, der er blevet solgt på torsdagens auktion, bar Michael Jordan i semifinalen, hvor USA slog Litauen med 127-76.
Foruden Michael Jordan var det amerikanske hold besat af legender som Larry Bird, Patrick Ewing, Charles Barkley, Scottie Pippen og Earvin "Magic" Johnson. I finalen nedlagde de Kroatien med 117-85.
Det er langtfra første gang, at effekter fra Michael Jordans karriere indbringer store millionbeløb på auktioner.
I september sidste år blev en trøje fra hans tid i Chicago Bulls solgt for 75 millioner kroner.
Salget slog rekord, og trøjen er historiens dyreste samleobjekt, som er båret i kamp.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.