Det bliver ikke noget let job at være bærer af den olympiske flamme på vejen frem mod det olympiske stadion i Beijing, hvor OL skal afholdes i 2008. De kinesiske arrangører afslører, at ilden skal over Mount Everest. En udvalgt person skal bære flammen over toppen i 8848 meters højde. En højde, hvor fakler normalt har svære kår, men det lover arrangørerne, at der vil blive taget højde for.
»Faklen vil blive designet, så den kan brænde i så stor højde,« forsikrer talsmand Beijings olympiske arrangører Liu Jingmin.
Flammen vil blive båret op ad bjergets sydlige side i Nepal og ned af den nordlige i Tibet. Et kontroversielt valg, da kinesiske tropper invaderede Tibet i 1950, hvilket medførte, at landet spirituelle leder, Dalai Lama, har været i eksil siden 1959.
Den olympiske flammes fulde rute er endnu ikke offentliggjort.