Michael Laudrup skal træne spillerne i Madrid-klubben Getafe de næste to sæsoner. og det kommer han til at gøre godt, spår den danske landstræner Morten Olsen.
- Jeg tiltror Michael noget stort, for han har fodboldforstand, og han har en god makker i John Jensen. Nu gælder det bare om at få nogle resultater og spille noget flot fodbold, siger Morten Olsen ifølge dr.dk.
Getafe offentliggjorde mandag på sin hjemmeside, at Laudrup har skrevet under på en toårig kontrakt med klubben, der blev nummer to i årets spanske pokal-cup. Få minutter inden var klubbens tidligere træner, tyske Bernd Schuster, blevet præsenteret som ny træner i Real Madrid.
Getafe nævner dog ikke noget om, hvorvidt Laudrups træningsmakker fra Brøndby, John Faxe Jensen, følger med. Trænerduoen, der førte Brøndy til DM-guldet, har tidligere sagt, at de vil følges ad, og ifølge Laudrups agent Tutumlu får Laudrup følgeskab til den spanske
hovedstad af hele sit trænerteam - blandt andet John Faxe Jensen og
Erik Larsen.