Det er med stor beklagelse, at landstræner Morten Olsen har modtaget nyheden om Claus Jensens karrierestop.
Landstræneren har altid været en varm tilhænger af den teknisk begavede midtbanespiller og gjort brug af ham, når han var skadesfri.
- Det er utroligt ærgerligt. Dansk fodbold og alle fodboldelskere
mister en personlighed og en fantastisk fodboldspiller. Den slags har
vi ikke haft for mange af, siger Morten Olsen til DR Sporten
- Hvis Claus Jensen havde haft den fysik gennem hele karrieren, som han
viste i 2005, så er der slet ingen tvivl om, at jeg som træner ikke
kunne have kigget forbi ham i nogen som helst kampe. Jeg tror heller
ikke, han havde spillet i Fulham, men i en top-fire klub i Premier
Leauge, siger Morten Olsen til DR.