Den israelske rigsrevisor bad tirsdag politiet om at undersøge premierminister Ehud Olmerts rolle i privatiseringen af den israelske bank Leumi.
Olmert var finansminister, da staten solgte sine aktier i banken, og to af hans nære forretningsforbindelser var angiveligt meget interesserede i at købe.
Korruptionsanklagerne har hængt over Olmert, siden han overtog posten som premierminister sidste år, da Ariel Sharon fik en hjerneblødning.
En talsmand for Olmerts kontor forsikrede, at premierministeren vil samarbejde med efterforskerne. Han bad samtidig politiet om at skynde sig for at »fjerne den unødvendige sky« over Olmerts hoved.