Den tidligere model, Oliver Bjerrehuus går nu nye veje.
LÆS OGSÅ: Eks-konen om Oliver Bjerrehuus: Han lyver!
Ifølge Her og Nu tilbyder den nu 49-årige kendis at dele ud af sit talent på bas.
Han er således begyndt at tilbyde privatundervisning i basspil.
Det fremgår af et opslag på musikundervisning.dk. Her kan man for en pris begyndende ved 203 kroner for en halv times undervisning høste af Oliver Bjerrehuus' over 30 års erfaring på instrumentet.
- Musik er hele mit liv, og min passion for at dele den med andre har altid været en drivkraft for mig, skriver Oliver Bjerrehuus blandt andet i opslaget.
Han har øvelokaler i både København og Tisvildeleje, og eleverne vil få adgang til at låne et bredt udvalg af instrumenter og gear.
- Hvis du leder efter en engageret, erfaren og passioneret musikunderviser, så glæder jeg mig til at hjælpe dig med at tage dit musikalske talent til det næste niveau. Lad os spille sammen og finde din unikke lyd, afslutter Oliver Bjerrehuus sit opslag.
LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus ser ikke sine børn
Ifølge Her og Nu har Oliver Bjerrehuus været med i en række tv-programmer som "De unge kærester", "Til middag hos" og "Danmarks næste topmodel".