En sikkerhedsventil gik i dag i stykker på olieselskabets Statoils raffinaderi i Kalundborg.
Det betød at 13 ton olie lækkede og spredte sig i en radius på to kilometer fra raffinaderiet. Det skriver DR Nyheder, der har talt med pressemedarbejder Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet måtte komme næsten 200 skoleelever til undsætning, de blive evakueret fra deres skole, Årby Skole. Samtidig oprettede Beredskabet en kommandostation.
Sundhedsstyrelsen har dog afblæst en storalarm
"Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er nogen akut sundhedsrisiko ved indånding, men skulle nogen personer mod forventning opleve ubehag i form af utilpashed, hovedpine og hoste, tilrådes kontakt til egen læge eller vagtlæge," siger embedslæge Marianne Adelhardt.
Der er blevet afholdt et offentligt møde for beboerne i området, hvor beboerne er blevet orienteret om sagen.