Hold begge øjne tæt fæstnet til tælleren på benzin-tankens pris-tæller, hvis du skal tanke benzin i den kommende tid.
Den politiske uro i Mellemøsten fik nemlig torsdag morgen prisen på olie til at stige voldsomt.
Alene mellem klokken otte og ni i morges steg prisen på en tønde med råolie med fem procent. Det skriver Børsen. Stigningen har siden klokken to i nat været på syv procent.
Det betyder, at olieprisen nu er den højeste i 30 måneder - og prisstigningerne har allerede gjort at de europæiske firmaers værdi i gennemsnit er faldet på børserne, fordi omkostningerne stiger.
Det er især uroen i Libyen, der nu rammer olien. Landet er verdens 12.-største producent af olie - og her er produktionen de seneste dage faldet med en fjerdedel.
En stigning på syv procent på benzinprisen vil betyde, at literprisen vil stige fra de nuværende 12,01 kroner til 12,85 kroner per liter benzin.