OL kan virke ret uoverskueligt. Men det behøver egentlig ikke at være så svært.
Arrangørerne af OL i London har offentliggjort en liste med tal, der gør verdens største sportsbegivenhed en anelse mere overskuelig.
Listen viser blandt andet, at ...
* Der skal kæmpes i 26 sportsgrene - 39 discipliner
* Det foregår på 34 stadioner eller lokationer
* Der er solgt 8,8 millioner billetter til tilskuere
* Der er 10.500 atleter
* Der skal afholdes 302 medaljeceremonier
* 21.000 journalister og reportere vil dække OL
* OL foregår over 17 dage - reelt 19 dage, da fodboldturneringen tyvstarter
* 205 nationer deltager i London
* Der vil blive foretaget 5000 dopingprøver
/ritzau/