FTF

OK18: FTF glæder sig over forlig for kommunalt ansatte

Jeg er kisteglad for den enighed, der nu er opnået om overenskomstfornyelsen. Det er et godt forlig, som kom i hus med en flot slutspurt løftet af hele lønmodtagersiden, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey om dagens overenskomstforlig på det kommunale område.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
I Forligsinstitutionen er der på det kommunale nu opnået enighed om en aftale om OK18 for godt 500.000 kommunalt ansatte.

Det er sket efter regulære maratonforhandlinger, som sammenlagt har udgjort mere end 250 timer fordelt over 8 uger.

Formand for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey, der var med i Forligsinstitutionen den sidste hektiske uge, udtaler:

"Jeg er kisteglad for den enighed, der nu er opnået om overenskomstfornyelsen. Det er et godt forlig, som kom i hus med en flot slutspurt løftet af hele lønmodtagersiden".

Hovedresultaterne i den opnåede enighed offentliggøres senere og opdateres her på siden.

Pressekontakt: Bente Sorgenfrey: Mobil: 4045 2645 / beso@ftf.dk
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.