Mens det meste af Danmark har været optaget af snevejret, har parterne i overenskomstforhandlingerne næppe ænset de store mængder nedbør, der dækker København. Først lørdag aften, efter mere end 24 timers intense forhandlinger mellem Dansk Industri og CO-Industri, blev parterne lukket ud i ventervejret. ’Time-out’-kortet blev trukket, så parterne kunne komme hjem og få lidt søvn.
Søndag klokken 12 genoptages forhandlingerne i Industriens Hus, hvor parterne skal forsøge at nå til enighed om en kommende overenskomst, inden forligsmand Asbjørn Jensen mandag klokken 13 skal informeres om status på forhandlingerne.
Forhandlingerne omfatter direkte 240.000 ansatte i 6100 virksomheder, og overenskomsterne på industriens område udløber 1. marts 2007.