Lige nu er håret på den danske sangerinde Nanna Øland, der går under kunstnernavnet Oh Land, blåt. Hun er nemlig for nylig blevet gift, og som traditionen foreskriver, så skal bruden bære noget blåt. Og hvorfor ikke håret?
Det er lidt skørt, det ved hun godt. Men det er også en manifestation af, hvem hun er. En kvinde, der ikke er bange for at skille sig ud - hverken på gaden eller på scenen.
Sådan har det dog ikke altid været.
- Jeg tror, det er en del af det at blive ældre, at man hviler mere i sine skævheder, som man som yngre måske har prøvet at glatte ud. Og i løbet af de sidste par år, har jeg - ud over at udvikle mig som musiker - også lært mig selv at kende som menneske, fortæller sangerinden, der har oplevet, at hendes lidt outrerede side også kan tage overhånd og skabe et billede af hende, der ikke matcher virkeligheden helt.
- Jeg tror, at jeg i starten af min karriere fik sat mig selv lidt i bås som en alfeagtig type, der rendte rundt i svanekostumer.
- Det blev meget eventyragtigt, meget mere end jeg egentlig er som person. I virkeligheden er jeg meget grov i min humor og langt mere maskulin end det billede, der er blevet skabt af mig, siger hun til Newspaq.
I 2008 udkom sangerinden med debutalbummet Fauna, og i 2011 fulgte det selvbetitlede album "Oh Land" efter.
Nu er hun klar med sit tredje udspil, albummet "Wish Bone".
- Jeg føler, at mit nye album er det, der til dato viser mest om min person. Her har jeg ikke prøvet at skabe en skønnere version, hvor jeg på albummet "Oh Land" havde pakket mig selv lidt mere ind i en form for drømmeverden.
- Jeg kan jo godt lide at synke ned i sådan et eventyrunivers og forskønne nogle ting, der måske ikke er rare. Men nu er jeg mere direkte og jeg har været mere ærlig overfor min skørhed, siger sangerinden.
Hun har for nylig brudt med sit amerikanske pladeselskab og startet sit eget. De var ikke enige om, hvad vej, hun skulle gå.
- Jeg er ikke den næste Katy Perry og jeg er ikke den næste Kate Bush. Jeg er min egen. Og den eneste måde, jeg kan vise det på, det er ved at være det.
At bryde med en mastodont og satse på sit eget, har givet Nanna Øland frihed både kunstnerisk og musikalsk.
- Denne gang har jeg prøvet at lade være med at rette for meget til i studiet, ladet være med at tage den om tre gange, men i stedet tænkt, at det er jo sådan, jeg synger. Her må skævhederne også gerne være der, siger hun.
- Jeg har sunget, ligesom da jeg var lille og gik ude i haven og skrålede igennem. Jeg har følt mig parat til at gøre min stemme til hovedperson og ikke bare en del af instrumentationen, fortæller sangerinden.
Selvom hun har relativt få år på bagen i branchen, så har hun opdaget noget vigtigt. Folk vil altid have en mening om hende, og det har hun været nødt til at lære at håndtere.
- Folk har analyseret mig på kryds og tværs, og jeg har lært, hvordan man skal tage kritik. Hvis folk siger noget negativt om én, så kan man vælge at blive stødt over det og tænke, at man så hellere må file den kant af og tilpasse sig, men man kan også insistere på, at det er sådan man er.
- Og det føler jeg, at jeg har gjort på det her album. Jeg har insisteret på mine skævheder, siger hun.
"Wish Bone" udkommer mandag den 16. september.