Joko Widodo har længe haft et omdømme som en mand, der forstår folket, og som har let ved at blande sig med almindelige mennesker.
Han har en fortid som borgmester i byen Solo og guvernør i hovedstadsregionen Jakarta. Men det var dengang.
Han vandt tidligere i år præsidentvalget og er nu præsident for 250 millioner indonesere og en af verdenslederne.
Men han har tilsyneladende ikke glemt at mingle med almindelige mennesker, selv om han er blevet præsident for verdens største muslimske land.
Avisen Jakarta Post skriver, at han har bevæget sig ind i et område, der ellers regnes for stort set ukendt terræn for verdensledere, nemlig de internationale flyselskabers kabiner for passagerer, der flyver økonomiklasse.
Avisen skriver, at han for nylig fløj til Singapore fra Jakarta sammen med sin kone. Parret fløj økonomiklasse, og han betale selv billetterne, mens staten betalte for det ledsagende hold af sikkerhedsvagter.
Præsidenten, der i daglig tale kaldes Jokowi, og hans kone skulle være sammen med parrets søn, der fik sin eksamen på en skole i Singapore.
I Singapore har lokale medier vist præsidenten på selfies sammen med elever fra sønnens skole.
En præsident på økonomiklasse er ikke hverdagskost i Indonesien, som i årtier været plaget af korruption i statsadministrationen og også i andre led af samfundet.
/ritzau/dpa
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.