Forsvarsforligskredsen i Folketinget vil styrke Danmarks forsvar med 4,5 milliarder kroner frem mod 2023. Det bekræfter Forsvarsministeriet tirsdag på sin hjemmeside.
1,5 milliarder kroner er nye penge, lyder det i meddelelsen.
- Det er på et godt, grundigt og gennemtænkt grundlag, at forligskredsen nu har besluttet yderligere at forstærke dansk forsvar, så vi når 1,5 procent af bnp (bruttonationalproduktet, red.) i 2023.
- Dansk anseelse og status i Nato er et fælles anliggende, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle partier i forligskredsen for at tage ansvar for denne sag, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Ud over VLAK-regeringen er Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre med i forligskredsen.
Aftalen kommer kun et år efter, at et flertal i Folketinget underskrev et forsvarsforlig, der tilførte Forsvaret historiske 12,8 milliarder over seks år.
1,5 milliarder er regulært nye penge, der tilføres forsvarsbudgettet fra statskassen.
De resterende cirka tre milliarder kroner er eksisterende udgifter, som i dag figurerer andetsteds end på Forsvarets budget, men som efter Natos regler kan medregnes som udgifter til forsvarsalliancen.
Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, siger om aftalen:
- Ved tillægsaftalen bliver forsvarsforliget endnu mere robust. I forsvarsforliget satte vi fokus på cyber, og det var der god grund til.
- Cybertruslen er ikke blevet mindre – tværtimod. Med tillægsaftalen fortsætter vi med fokus på cyber – det er Socialdemokratiet godt tilfreds med, siger han.
Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Jeppe Jakobsen, er ligeledes tilfreds.
- Det har været afgørende for Dansk Folkeparti at sikre reelle nye penge, som kan mærkes i Forsvaret.
- Med 1,5 milliarder kroner ekstra kan vi investere i markante forbedringer for dansk forsvar, for eksempel konsolidere kampflyaftalen eller sikre bedre muligheder for rekruttering og fastholdelse af forsvarets personel, siger han.
Opbakningen er vigtig for forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, fordi han 13. februar skal til Nato-møde i Bruxelles for at præsentere Danmarks bestræbelser på at øge sin andel af bnp brugt på Forsvaret.
Det er et klart krav fra USA's præsident, Donald Trump, at de øvrige Nato-lande når frem til at bruge to procent af bnp på deres respektive militær.
Trods den nye vitaminindsprøjtning og skrivebordsøvelse vil Danmark i 2023 "kun" løfte sig fra 1,3 procent til 1,5 procent af bnp.
Men da netop 1,5 procent også er det niveau, som Tyskland, Norge og Holland forventer at ramme, er de 4,5 milliarder kroner afgørende.
/ritzau/