Tirsdag begynder en række udvalgte kommuners arbejde med at give offentlige beskyttelsesrum et eftersyn.
Det oplyser Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab til Ritzau.
- Vi retter op på noget, man har været meget ubekymret omkring i årtier, siger beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V).
Han understreger, at der ikke er en konkret militær trussel mod Danmark, men at "vi lever i en tid", hvor det igen er blevet aktuelt at få et overblik over landets beskyttelsesrum.
Tirsdag bliver der taget hul på, hvad ministeren kalder første fase i eftersynet - et slags pilotprojekt.
Her vil offentlige beskyttelsesrum i blandt andet Københavns Kommune blive gennemgået ud fra en tjekliste, der skal testes af, før resten af landets kommuner skal i gang.
I alt er seks kommuner og beredskaber en del af projektet.
Det drejer sig om Hovedstadens Beredskab, Østjyllands Brandvæsen og Beredskab Fyn samt Bornholms Regionskommune og Aalborg og Gentofte Kommune, oplyser Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Tjeklisten er udarbejdet af styrelsen i et samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL).
Konkret er det offentlige såkaldte betondækningsgrave, der også bliver omtalt som bunkere, der bliver underlagt et eftersyn.
Rummene skal tjekkes for, om de overhovedet eksisterer, om der er spor efter skadedyr, og om der er trængt vand ind i konstruktionen.
Sidste år viste tal fra Beredskabsstyrelsen, at danske beskyttelsesrum har en kapacitet til at beskytte knap 3,7 millioner af Danmarks befolkning på seks millioner.
Men rapporten undersøgte ikke, om rummene fortsat var brugbare i tilfælde af krig og katastrofer. Det skal eftersynet hjælpe med at klarlægge.
Ministeren vil dog ikke garantere, at eftersynet fører til en renovering af beskyttelsesrummene.
- Det er for tidligt at tage stilling til, hvad der er opfølgningen på eftersynet, siger han og tilføjer:
- Det er altid en vurdering, hvor vi får mest sikkerhed for pengene. Hvis man skal foretage sig noget, vil det komme med en pris, og der skal vi vurdere, hvor de ekstra økonomiske ressourcer har den bedste betydning for samfundssikkerheden.
På samme måde skal man ikke sætte næsen op efter, at der kommer til at være beskyttelsesrum til alle.
- Det har aldrig været ambitionen, at der skal være beskyttelsesrum til alle. Det er det samme i Norge og Sverige, siger ministeren.
Adspurgt, hvem der ikke skal være plads til i offentlige beskyttelsesrum, gentager ministeren, at der ikke er en konkret militær risiko mod Danmark.
Foruden eftersynet med de eksisterende beskyttelsesrum er arbejdet med at finde nye lokaliteter til beskyttelsesrum fortsat i gang, fortæller ministeren.
- Der pågår et arbejde med at identificere, om der er faciliteter, der kan anvendes under statslige bygninger. Det gælder for eksempel metroen i København.
Torsten Schack Pedersen forventer, at man inden for et par måneder vil være i mål med, om metroen og andre bygninger kan bruges til beskyttelse.
Ventetiden på eftersynet af beskyttelsesrummene blev tidligere i oktober mødt af kritik fra blandt andre Danmarksdemokraterne.
Beredskabsordfører Lise Bech udtalte til Jyllands-Posten, at ventetiden var "under al kritik".
Til samme medie sagde Liberal Alliances Carsten Bach, at sagen viser, at beredskabsministeren ikke har nogen større rolle at spille i aktuelle kriser.
Årsagen til ventetiden er ifølge ministeren, at det har taget tid at lave en liste, der kunne give et strømlinet overblik på tværs af kommunerne.
Da ministeren offentliggjorde planerne om eftersynet, lød forventningen, at eftersynet ville blive gennemført inden udgangen af 2025.
Men kalenderen kommer nærmere til at sige 2026, før der ligger et resultat klar, lyder svaret i dag fra ministeren.
- Det er klart, at det ikke er noget, man lige klarer med et fingerknips. Nu går vi i gang, men det kommer til at strække sig over et stykke tid, siger Torsten Schack Pedersen.
/ritzau/