Kommuner og regioner er som arbejdsgivere i dag ofte i tvivl om, hvilken procedure, de skal følge, hvis medarbejdere som fx sygeplejersker, socialrådgivere og SOSU-assistenter er blevet udsat for vold eller trusler i forbindelse med arbejdet. Det er erfaringen hos hovedorganisationen FTF, der behandler sager, hvor ansattes voldssager ender i Erstatningsnævnet.Som udgangspunkt skal den ansatte politianmelde episoden inden 72 timer for at få erstatning. Men det er også muligt at dispensere fra kravet om politianmeldelse ved i stedet for at sikre dokumentation fra arbejdsgiver om, at der er tale om pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn. Disse hensyn blev beskrevet i en vejledning, der kom sidste forår.Muligheden bliver bare sjældent brugt, og det skyldes usikkerhed om vejledningen hos arbejdsgiverne, vurderer FTF. Usikkerheden har resulteret i en lavine af politianmeldelser fra de ansatte, fordi en anmeldelse er det sikre kort ift en senere erstatningssag. På bare ét år er antallet af politianmeldelser om vold og trusler mod offentligt ansatte steget med 72 procent, ifølge Danmarks Statistik.Hårdt at politianmelde udsatte borgere
Men politianmeldelser er tit en dårlig vej at gå for den ansatte, understreger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
"Dels er det hårdt at politianmelde fx børn, demente ældre eller psykisk syge, og der kan være særlige behandlingsmæssige eller pædagogiske hensyn at tage til dem. Dels skal politiet bruge masser af ressourcer på de her sager", siger hun.Derfor har Bente Sorgenfrey på et møde med justitsminister Søren Pape i går opfordret til, at han giver de offentlige arbejdsgivere nogle klarere retningslinjer for, hvordan de skal håndtere sager, hvor deres ansatte har været udsat for vold eller trusler.For knap et år siden udsendte Justitsministeriet en vejledning, om hvornår der kan gives dispensation fra politianmeldelse. Men den har tydeligvis ikke formået at skabe klare linjer, pointerer Bente Sorgenfrey."Jeg har derfor opfordret Justitsministeren til at udarbejde retningslinjer for de offentlige arbejdsgivere. De skal ikke være i tvivl om, hvilken procedure de skal følge, når behandlingsmæssige og pædagogiske hensyn taler for, at man ikke indgiver en politianmeldelse", siger hun.72 timer er for kort frist
Et andet forslag, som FTF-formand fremlagde for Justitsministeren i går var, at forlænge fristen for politianmeldelse ud over de 72 timer, fordi de mange forhold, der skal afklares inden en anmeldelse, kan være svære at nå indenfor 72 timer, mener FTF. Dette forslag kræver en lovændring.
Endelig foreslog FTFs formand, at loven om voldsoffererstatning ændres, så der ikke kræves politianmeldelse af hændelsen, når den er sket i forbindelse med arbejdet. Beskyt ansattes ytringsfrihed
På mødet foreslog Bente Sorgenfrey også justitsministeren at styrke den ansættelsesretlige beskyttelse af offentligt ansatte, der benytter sig af deres ret til at ytre sig om fx vilkårene på deres arbejdsplads.
Hun glæder efter mødet over, at hun oplevede justitsministeren som både lydhør og indstillet på at løse nogle af de konkrete udfordringer, som hun havde peget på under mødet:"Det er meget tilfredsstillende, at ministeren tilkendegav, at vi må kunne finde en løsning på problemerne. Og selv om vi måske ikke er helt enige om hvordan, så fortsætter vi den konstruktive dialog", siger Bente Sorgenfrey.