Forfatteren Peter Øvig Knudsen håber, at der på et eller andet tidspunkt er et fornuftigt menneske hos Apple, der siger, at afgørelsen om at også at fjerne App-udgaven af Hippiebøgerne fra deres App-store vist er lidt firkantet.
- Apple henviser helt rigidt til deres regelsæt, og vi har ingen mulighed for at fortælle dem, at det drejer sig om 40 år gamle, dokumentaristiske billeder. Det er ærgerligt, siger Peter Øvig.
It-giganten Apple har tidligere afvist at udgive den danske forfatters seneste værk, "Hippie 2", som e-bog.
Årsagen er ifølge forfatteren selv, at bogen gengiver en række kunstværker og dokumentariske fotografier, hvor der er nøgne mennesker.
Netop nøgenhed er totalt forbudt, hvis man vil distribueres via Apples salgssystemer iBook-Store og App-store.
Apples e-boghandel iBookstore afviste i første omgang at sælge Peter Øvigs værker, fordi de indeholdt nøgenbilleder fra Thy.
Kønsdele blev derefter dækket med røde æbler, og så var bøgerne acceptable. Men kort efter fjernede Apple bøgerne fra e-hylderne igen uden forklaring.
- Min bog overholder ikke deres regler, som siger, at man ikke må vise kønsdele og seksuelle motiver. Men følger de den linje helt rigoristisk, så er der mange af verdens kunstværker, man ikke kan vise i for eksempel kunstbøger, siger Peter Øvig.
Ifølge Peter Øvig er det nye skridt fra Apple langt alvorligere end det første.
- E-bog-udgaverne af Hippie har trods alt kunnet købes andre steder end i Apples iBookstore.
- Men App-udgaven til iPad og iPhone kan udelukkende købes i App Store. Vi har derfor nu ingen mulighed for at sælge den mest avancerede udgave af mine bøger, siger han.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.