Der udspiller sig et drama i et hus på landet vest for den østrigske hovedstad Wien, hvor en mand har barrikaderet sig, efter at han har skudt to politibetjente og en ambulancefører.
Det oplyser det tyske nyhedsbureau dpa via kilder i Østrigs politi.
En politibetjent savnes, og det frygtes, at han er taget som gidsel af manden.
Talsmanden fra østrigsk politi vil ikke over for nyhedsbureauet bekræfte, om der er andre i huset, hvor manden har barrikaderet sig.
Drabene fandt sted mandag aften.
/ritzau/dpa