Det er ikke ligefrem en sag, der pynter på Østrigs omdømme efter Josef Fritzl-sagen.
En 39-årig mand har dræbt sin syvårige datter, sin kone, sine forældre og sin svigerfar. Angiveligt med en økse.
Det oplyser østrigsk politi til Reuters Bureau.
Manden meldte sig selv til politiet onsdag, og ligene blev fundet i en lejlighed i Wien.
Indtil videre er det kun endeligt bekræftet, at moderen og datteren blev myrdet med en økse. De andre familiemedlemmers dødsårsag er endnu ukendt.