Mens Danmark torsdag fik en erfaren herre på posten som landets nye udenrigsminister i form af SF's Holger K. Nielsen, er det et noget mere ubeskrevet politisk blad, der overtager den stillingen i Østrig.
Det bliver nemlig den blot 27-årige Sebastian Kurz fra det konservative parti ÖPV, der for fremtiden skal varetage de udenrigspolitiske spørgsmål i Østrig, meddeler landets vicekansler og formand for ÖVP, Michael Spindelegger.
Sebastian Kurz overtager posten fra netop Spindelegger, der forlader udenrigsministeriet og i stedet sætter sig i stolen som finansminister. Her afløser han Maria Fekter.
På trods af sin nye ministerpost, bevarer Kurz også posten som integrationsminister i forbundskansler Werner Faymanns storkoalition.
Kurz bliver den yngste udenrigsminister i Østrig siden Anden Verdenskrig, skriver Die Presse.
/ritzau/dpa