Hvis danskerne siger ja ved folkeafstemningen den 3. december om retsforbeholdet, så vil De Radikale kæmpe for, at danskerne hurtigst muligt skal til en ny folkeafstemning for også at sige ja til EU's fælles asyl- og udlændingepolitik.
Det siger De Radikales partileder Morten Østergaard.
Han er enig med to jurister i, at danskerne ikke har nogen juridisk garanti for, at de rent faktisk får lov til at stemme om den fælles asyl- og udlændingepolitik, hvis ja-partierne får opbakning ved folkeafstemningen 3. december.
Men det er heller ikke nødvendigt med en juridisk garanti imod at flertallet af EU-positive partier i Folketinget på et tidspunkt vil tilslutter sig den fælles asyl- og udlændingepolitik uden at spørge danskerne, mener han.
Statsminister Lars Løkke Rasmussens udsagn om, at han "til solen brænder ud" er garant for en folkeafstemning er nok, mener Morten Østergaard:
- Vi betragter det som et faktum, at der bliver en folkeafstemning om EU's fælles asyl- og udlændingepolitik fuldstændig ligesom Lars Løkke Rasmussen har sagt. Det kan han ikke vige væk fra, og det kan de andre partier ikke vige væk fra, siger Morten Østergaard.
Juraprofessor Peter Pagh, der forsker i EU-ret og grundloven, kalder dog lovforslaget om afstemningen den 3. december for "noget rod".
Ifølge Peter Pagh fremgår det ikke klart af forslaget, at asyl- og udlændingepolitikken ikke er med i afstemningen:
- Hvis man mener, at det her lovforslag ikke vedrører asyl og indvandring, hvorfor skriver man det så ikke ind, spørger han.
Samme indvending kommer fra Trine Thygesen Vendius, der er jurist og postdoc ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet og forsker i Europol-samarbejdet.
- Det kan godt være, at man i første omgang vil spørge danskerne, men det er ikke givet, at man vil gøre det fremadrettet, siger hun.
Morten Østergaard mener dog ikke, at det skal være jurister, der afgør, om danskerne kan stole på garantien fra Lars Løkke Rasmussen, der støttes af Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen. Det bør i stedet være valgforskere:
- Hvis man skulle spørge nogen om det, så er det valgforskere. Man skulle spørge, om det ikke er politisk selvmord først at love befolkningen, at de skal stemme om noget og så kører dem over bagefter, siger Morten Østergaard og tilføjer:
- Kritikerne sagde det samme om det Nationale Kompromis (som indeholdt de fire EU-forbehold, red.). At det kunne man også bare snyde med. Men det ville jo være politisk selvmord at gøre, siger Morten Østergaard.
/ritzau/