Det kom som noget af en overraskelse, da kendisparret valgte at rykke teltpælene op for at flytte til Aalborg.
Men tv-værten Lisbeth Østergaard og Ralf Østergaard fra "Robinson Ekspeditionen" købte for godt seks millioner kroner et hus på hele 220 kvadratmeter i det nordjyske.
Amageridyllen satte de i stedet til salg for 13.250.000 kroner.
Det skriver sh.dk, der har luret oplysningerne fra Tinglysningen.
Parret fik dog ikke prisen, men måtte acceptere et voldsomt afslag, skriver ugebladet.
I stedet måtte de slippe herligheden for "bare" 11,8 millioner kroner, altså et nedslag i prisen for de 177 kvadratmeter på hele 1.450.000 kroner.
43-årige Lisbeth Andersine Østergaard har blandt andet været vært på TV2 Zulus "Djævleræs".
I 2007 dansede hun sammen med Thomas Evers Poulsen i fjerde sæson af "Vild med dans".
Ralf Østergaard Christensen deltog i 2021 i "Robinson Ekspeditionen", hvor det blev til en femteplads.