Østarbejderne har sat sig til skolebordet. Når arbejdsdagen slutter, sætter flere og flere sig til skolebordet for at lære dansk.

Sprogskoler rundt om i landet melder om stigninger i antallet af elever med både 20 og 25 procents tilgang. Det viser en rundringning, som Avisen.dk har foretaget til sprogskoler rundt om i landet.

Læs også: "Jeg kan godt lide pengene"

Den stigende arbejdsløshed havde ellers fået sprogcentrene til at tro, østarbejderne ville tage hjem, men det er ikke tilfældet.

”Hen over sommeren var vi spændte på, om de mødte op igen efter ferien. Det gjorde de. De er glade for de danske arbejdspladser og arbejdspladserne er tydeligvis glade for dem,” siger Britta Toft, souschef på Sprogcenter Vejle.

En del af samfundet

Hvor der for 10 år siden sad flygtninge fra Afrika og Asien i klasselokalerne, er stolerækkerne nu fyldt med bulgarske asfaltarbejdere, ukrainske landbrugsmedhjælpere, polske tømrere og en god håndfuld tyske læger og sygeplejersker.

De sidste to år har Sprogcenteret i Vejle oplevet en stor forespørgsel på danskundervisning. Da skolen åbnede igen efter sommerferien forrige år, stod der 30 mennesker udenfor og ventede.

”De vil meget gerne lære dansk og finde ud af, hvordan man kommer ind i samfundet, og der er sproget jo vigtigt. Det er vores indtryk, at de undersøger muligheden for at få familien med og bo her fast,” siger Britta Toft.

De betaler selv

Både på Sprogcenter Vejle og alle de andre sprogcentre, Avisen.dk har talt med, er der blevet travlt om aftenen. Kursisterne er på arbejde om dagen, men møder op to aftner om ugen eller om lørdagen.

I mange kommuner betaler kursisterne også selv mellem 500 og 1000 kroner per modul, som det typisk tager tre til seks måneder at tage.

Ingen sprogskoler har set faldende elevtal.

”Vi har haft en stigning på 20 procent. Lige nu ser vi ikke tendenser til, at nogen vil tage hjem og elevtallet vil falde,” siger Lene Glyngø leder af Sprogcenter Midt, der har skoler i Horsens, Odder, Silkeborg og Skanderborg.

396 millioner til undervisning

En del af forklaringen på det stigende antal udlændinge på skolebænken er at en EU-lov nu bliver tolket anderledes, så man ikke behøver bo i Danmark for at skulle have tilbudt gratis danskundervisning af kommunen. Tilbuddet gælder også grænsependlere – personer, der arbejder i Danmark men har fast bopæl i et andet land.

I følge Finansloven bruger staten og kommunerne i år tilsammen 396 millioner kroner til danskundervisning af selvforsørgende kursister.