Ørnstedt på vej til Australien

Svømmeren har efter tre måneders tænkepause besluttet sig for at genoptage svømningen. Hun flytter til Australien, hvor hun vil forberede sig frem mod VM til marts.

I de seneste tre måneder har svømmeren Louise Ørnstedt været langt væk fra klorfyldte bassiner og i stedet rejst med rygsæk rundt i Sydamerika. Imens har hun overvejet, om hun orkede at tage en tørn til i svømmehallerne. Det har hun nu fundet ud af, at hun godt gider.

»Jeg har stadig stor lyst til at afprøve og teste mine egne grænser indenfor elitesvømningen ? især fordi jeg føler, at jeg endnu ikke har vist mit fulde potentiale ved en international konkurrence. Derfor ønsker jeg atter at genoptage træningen,« siger Louise Ørnstedt.

Hun har dog brug for miljøforandring for at finde motivationen til de mange timers træning, der venter.

»Jeg har behov for et ?sceneskifte? og trænger til nye udfordringer både fysisk og mentalt. Derfor ønsker jeg indtil VM i Melbourne i Australien i marts 2007 at forberede mig i Australien i en privat klub.«

Efter Mette Jacobsens karrierestop er Louise Ørnstedt Danmarks mest vindende aktive svømmer på internationalt niveau.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.